Vejudlæg og udskillelse af offentlige vej

Vejudlæg foretages som regel i forbindelse med udstykninger.

Vær opmærksom på, at Københavns Kommune stiller vilkår for udlæg af privat fælles vej i form af tinglysning af deklaration om overtagelse af vejudlægget. Det er et vilkår som ikke fremmer det økonomiske incitament til udstykning mest fordi servitutten i sig selv fordyrer processen, men måske også fordi det er svært at få øje på fornuften i dette vilkår.

Efter lov om offentlige vej LBK 1520 år 2014 skal vejmyndigheden udskille de offentlige veje. De offentlige veje kan udskilles, når de har været offentlige veje i marken i end 20 år. De berørte ejere vil få besked om, at vejen udskilles og de inden for en frist kan få vejskellene vist i marken.

Der skelnes mellem udskilte og anlagte veje. Udskilte veje er bestemt i matriklen, dvs. vejskellene er bestemt. Anlagte veje er de veje du rent faktisk kan se i marken.

Vejmyndigheden kan bestemme om en Privat fælles vej skel ændre status til offentlige veje.

Vejmyndigheden er enten Staten eller kommunen.

Kompensationsarealer og rådighedsarealer

I København og Frederiksberg kommuner findes forhold omkring private fælles veje, der adskiller sig fra de gængse. F.eks. opererer København med kompensationsarealer.

Det er arealer som kommunen har forlangt reserveret i forbindelse med en udstykning, der ikke udlagde tilpas med vej i udstykningsområdet. I visse tilfælde har Københavns Kommunes matrikelmyndighed ved en senere lejlighed udslettet grænserne mellem kompensationsarealerne og de anlagte veje.

Mange grundejerforeninger tror, at de er ejere af kompensationsarealerne, men det er tvivlsomt.

Frederiksberg Kommune har også sine særheder, her findes rådighedsarealer, som faktisk er vejarealer, som ligger inde i ejernes haver og som ejerne betaler leje for via ejendomsskatten.

I få tilfælde ses ejere, der har købt deres rådighedsareal og fået det sammenlagt med deres ejendom.