Find svar
Har du spørgsmål om skel, hegn, ejerlejligheder, servitutter eller veje? Så er du kommet til det rette sted.
Herunder har jeg samlet de mest almindelige spørgsmål og svar inden for de områder, hvor lovgivning og praksis kan virke lidt indviklet – men som er vigtige at have styr på, når du ejer eller arbejder med fast ejendom.
Her finder du korte og klare svar på typiske spørgsmål om:
- Hegn og skel – hvem ejer hvad, og hvem skal vedligeholde det?
- Skelafsætning – hvordan bestemmes skellet, og hvem må gøre det?
- Opdeling i ejerlejligheder – hvad er muligt, og hvad kræver særlig tilladelse?
- Lejearealer – hvordan måles de, og hvad er forskellen på leje og ejer?
- Servitutter – hvad betyder det, når en ret er tinglyst over en ejendom?
- Veje – udlagt, anlagt, kompensations- og XY-arealer (ja, det findes!).
Målet er at gøre det nemt for dig at finde svar – og skulle du stadig være i tvivl, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig.
Skel og hegn
Et indre hegn står mere end 1,75 meter fra skellet. Et eget hegn står tættere end 1,75 meter fra skellet, og et fælles hegn står i selve skellet og vedrører begge naboer.
Dit eget hegn må som udgangspunkt være 1,80 meter højt plus afstanden fra hegnet til skellet.
Ja, fælles hegn kræver enighed mellem naboer. Hvis I ikke kan blive enige, kan hegnssynet afgøre sagen.
Det gør begge naboer, da det deles. Udgifter til opsætning og vedligeholdelse deles ligeledes.
Så kan du kontakte kommunens hegnssyn. Det er typisk den tabende part i sagen, der betaler for hegnssynet.
Skelafsætning
Kun en landinspektør med beskikkelse må foretage den officielle bestemmelse af skel.
Ved at bruge måleoplysninger, foretage observationer i marken og tage højde for eventuel hævd.
Ja, de tilstødende grundejere bliver inddraget, inden skellet afmærkes
- hvis skellet er ældre end 20 år.
- hvis skellet er yngre orienteres naboerne om afmærkning.
Ja, ifølge loven har landinspektører ret til adgang uden retskendelse for at foretage opmålinger.
Så er vedkommende ansvarlig for at betale for genetablering af mærket.
Opdeling i ejerlejligheder
Kun en beskikket landinspektør må foretage den officielle opdeling.
Nej, det afhænger af ejerlejlighedsloven og en konkret vurdering af ejendommen.
En villa med højst to selvstændige beboelseslejligheder kan ofte opdeles i to ejerlejligheder.
Tal med en beskikket landinspektør og få vurderet muligheder og udfordringer grundigt.
Ja, der skal udarbejdes en ejerlejlighedsfortegnelse og dokumentation til tinglysning.
Lejearealer
De opmåles efter BBR-instruksens regler, hvor adgangsarealer medregnes i det samlede lejeareal.
Lejearealet inkluderer adgangsarealer, hvilket ejerlejlighedens areal typisk ikke gør.
BBR Instruksen kapitel 5.1 er den gældende retningslinje.
Alle, men ofte er det en landinspektør.
Fordi leje og skat beregnes ud fra arealet – fejlagtige opmålinger kan koste dyrt.
Servitutter
En servitut er en juridisk ret eller begrænsning over fast ejendom, fx en ret til vej eller krav om fjernelse af bygninger.
Ja, hvis den skal være juridisk bindende for kommende (godtroende) ejere, skal den tinglyses digitalt.
Ja, men det kan være teknisk – mange vælger at få hjælp fra en landinspektør eller professionel rådgiver.
Veje
En anlagt vej findes i virkeligheden, mens en udlagt vej kun findes på kort og endnu ikke er fysisk anlagt.
Et areal udlagt som vej som erstatning for manglende veje i området. Det har status som vej, men kommunen ejer det ikke nødvendigvis.
Et midlertidigt rådighedsareal, der må bruges af naboejendommen, men som stadig er udlagt som vej.
Nej, det kan ikke medregnes som ubebygget areal og er underlagt begrænsninger.
Et areal udlagt til vej efter bestemmelserne i udstykningsloven, men som kan være midlertidigt eller delvist rådighedsat.