Skel og Hegn

Et fælleshegn står i skel. Eget hegn kan du rejse eller plante på din egen side af skellet.

Hegn og skel er ikke det samme

Fælles hegnet må ikke være højere end 1,80 m med mindre man bliver enige om andet og der ikke er lokalplan- eller servitutbestemmelser om hegnshøjde.

Det bør anbefales, at naboerne i enighed rejser hegn mellem deres ejendomme som fælleshegn.

Det er altid den bedste løsning at nå til enighed med sin nabo om at sætte hegn. Hvis parterne ikke kan blive enige om hegnet, så kan det være en ide at indkalde hegnssynet.

Det har til huse i din kommune og koster omkring kr. 1.785,- (http://www.hegnsyn.dk/).

Alternativt kan en ejer rejse eget hegn. Eget hegn kan rejses i en afstand indtil 1,75 m fra skel.

Det kan anbefales, at hegnet rejses på en sådan måde, at ejeren fortsat kan udøve sin ejendomsret på den anden side af hegnet, så naboen ikke over tid vinder hævd over det areal der ligger mellem skellet og hegnet

Skel

Skel er ejendomsgrænser mellem ejendomme.

I forhold til fælleshegn kan der være mindre overensstemmelser mellem fælleshegnet og skellet. Hvis forandringerne er betydelige, kan der være tale om hævd.

Det er ofte forbundet med en del arbejde at bestemme skel omkring ældre ejendomme (særligt før 1950) Ejendomme i Frederiksberg og Københavns Kommuner er ofte uden skelrør, her findes dog karrépunkter som ejendommene kan beregnes ud fra og kvaliteten er ofte meget høj.

Det skel som landinspektøren beregner på grundlag af måleoplysninger og egne mål kaldes ofte udstykningsskellet eller efter konstruktion.

Udstykningsskellet kan afvige fra det retslige.

Skellet kan være forandret over tid.

Ejendommen kan ved naturens hjælp, men også ved ejeren eller naboers råden.

Efter 20 års uafbrudt råden over naboens ejendom eller dele af naboens ejendom er det retslige grænse ændret Efter Danske Lov Cap. 5 Om Hævd (DSK 11336 år 1994). Den retslige grænse er den som landinspektøren bestemmer som er gældende i marken.

Hvis grænsen er uforandret i marken, kan landinspektøren afmærke grænsen med skelmærker, hvis grænsen er forandret og rekvirenten ønsker grænsen berigtiget, så skal de berørte ejere underskrive en skelerklæring om grænsens beliggenhed og sagen skal indberettes til styrelsen før afmærkning kan finde sted.

I skelerklæringen vil der stå, at grænsen er forandre som følge af hævd. Der vil måske endda stå ”vundet hævd” det er desværre en obligatorisk term, der erfaringsmæssigt kan give anledning til mistro til naboen, der har ”vundet”, der er dog ofte tale om et forhold som ingen af parterne kan tage æren af, da det er sket over 20 år eller mere, og der retsligt ikke er sket andet end det sete på stedet bliver registreret, men det er et ømfindtligt emne.

Omvendt ses det også, at der er naboer, der nægter klart at have vundet hævd, selvom grænsen tydeligvis er ændret i marken.

I visse tilfælde vil naboerne ikke underskrive skelerklæringen og sagen må derfor henvises til skelforretning. Der gælder særlige regler for skelforretning, dem skal jeg ikke komme ind på her, blot, at den rekvirerede landinspektør skal udtræde af sagen og parterne henvises til at finde en landinspektør til skelforretningen.

Skel og vej

I forhold til vej skelnes ofte mellem anlagte og udlagte veje. Anlagte veje kan ses i marken, medens udlagte ofte blot ses som en rød stiplet linie i matrikelkortet. Den udlagte vej findes ikke nødvendigvis i marken.

Lov om offentlige vej §§60-61 pålægger vejmyndighederne at udskille offentlige veje i matriklen. Der kan ikke vindes hævd over udskilte offentlige veje.

Vejarealer, der i en periode på mere end 20 år har været offentlig sti eller vej, kan ved ejendomsberigtigelse overføres/udskilles til offentlig vej.

Private fælles veje er ikke beskyttet på samme måde som offentlige vejarealer mod hævd.

Der findes i hvert fald et eksempel på en ejendom, der har mistet sin vejadgang som følge af hævd, men det betyder ikke, at den har mistet sin vejret.

Alle ejendomme i Danmark skal have vejadgang. I det sjældne tilfælde, hvor en ejendom mister vejadgangen, har ejendommen ret til en ny vejadgang.

Historisk set adskiller København og Frederiksberg Kommuner sig fra resten af matriklen ved, at de hver især var selvstændige matrikelmyndigheder og samtidig havde eneret på matrikulært arbejde inden for kommunegrænserne. Indenfor de to matrikelmyndigheder findes lidt atypiske vejbegreber, der kan overraske borgerne, når skellet skal afmærkes.

Kompensationsarealer findes i København, hvor kompensationsarealer, var arealer udstykker skulle reservere som kompensation fordi vejarealerne ikke blev anlagt i tilstrækkelig bredde.

Kompensationsarealerne blev oprindeligt særskilt matrikulerede, men senere slettede matrikelmyndigheden grænserne omkring kompensationsarealerne, så de kom til at flyde sammen med vejene. Lige som på Frederiksberg findes der i øvrigt vejejendomme som ligger et godt stykke inde i haverne.

Rådighedsarealer findes i Frederiksberg Kommune.

Rådighedsarealerne er matrikulerede ejendomme, der ofte findes på den anden side af hækken. Særligt hjørne ejendomme kan få et problematisk forhold til rådighedsarealerne.

Rådighedsarealer må benyttes under ejendommen. Oprindeligt blev der betalt for denne brugsret gennem et lille løft i ejendomsvurderingen. På de veje, hvor der findes rådighedsarealer kan der findes undtagelser.

Skelafmærkning fire hjørne alm. parcel koster ca. kr. 5.500,- inkl. moms.

Udstykningsloven om adgangsbestemmelser og fredning af skelmærker

§ 44. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved Geodatastyrelsen, og deres medarbejdere har til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber. Der skal så vidt muligt forud gives underretning til ejeren eller brugeren af ejendommen, og legitimation skal forevises på forlangende. Legitimation udstedes af Geodatastyrelsen.

Stk. 2. Landinspektøren har ret til at anbringe skelmærker. Det samme gælder varige mærker for opmåling, hvis de kan anbringes uden væsentlig ulempe for ejendommens ejer eller bruger.

§ 45. Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges.

Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse.

LBK nr 769 år 2018